Ribe-Esbjerg HH skal nordpå til Holstebro i TV-kamp - REHH møder TTH i Gråkjær Arena den 21. marts kl. 20.00 | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
19. marts 2022
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Sidste sæsons bronzevindere – og det mangeårige tophold - har haft en skidt sæson. P.t. nr. 12 i ligaen. REHH er 6 point foran som nr. 8. Begge hold er stærkt skadesplagede. Alligevel møder TTH op med profiler som Magnus Bramming, Allan Damgaard, Nikolai Markussen og Jonas Porup. Og Andreas Toudahl som ny mand i chefstolen.

Cheftræner Anders Thomsen ser nordvestjydernes position som resultatet af mange skader – men ved godt, hvad det handler om mandag aften:

”Vi er fuldt indstillet på, at vi møder et TTH-mandskab, som fra første fløjt vil forsøge at vinde momentum og fornyet gejst efter en række nederlag. Vi har fokus og tro på vores egen opgave i kampen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at tage de vigtige point med hjem”.

Der er kun afgørende kampe tilbage i grundspillet. Én af dem spilles mandag aften i Holstebro.


/Lars L


Kampen mod TTH Holstebro sendes direkte på Tv2 Sport med optakt fra kl. 19:30.

Næste hjemmebanekamp er d. 29. marts kl. 18:30 mod TMS Ringsted i Blue Water Dokken.
- Billetsalget hertil åbner d. 22. marts kl. 09:00.