Ribe-Esbjerg HH skal tilbage på vindersporet mod top-8 hold! - Udekampen TMS Ringsted mod REHH spilles tirsdag den 12/10. kl. 19.30 | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
10. oktober 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

GOG og Aalborg fortsætter i toppen. Ellers er der intet i denne ligasæson, der ligner sig selv. Alle kan slå alle. Tirsdag skal REHH således op mod ligaens nr. 8, TMS Ringsted - der i sidste hjemmekamp hentede 1 point mod BSH!

Martin Risom, Oliver Klarskov og Mark Nikolajsen – suppleret af den hurtige fløj Oskar Vind Rasmussen – sender mange bolde i kassen. TMS har leveret +30 mål i gennemsnit. Modsat scores der også mange mål mod Dalmoses tropper, der vil spille en rolle i denne sæson.

Efter sejrene mod Mors-Thy og Fredericia blev det til en maveplasker hjemme mod Nordsjælland. Med flere nøglespillere på skadeslisten var bredden ikke stærk nok. I hvert fald ikke i den kamp. Vær sikker på, at Kristian Kristensen sammen med trænerteamet og holdet har evalueret godt og grundigt.

REHH har fortsat kort vej op til ligaens store midterfelt. 2 point mod TMS er faktisk nok til at stabiliteten er på plads igen.


/Lars L



Vores næste hjemmekamp er fredag d. 15/10 kl. 18:30 mod SønderjyskE i Blue Water Dokken.
Køb billetter lige her → Billetsalg