Sejr i Snejbjerg | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
29. marts 2023
Snejbjerg SG&I Håndbold - Ribe-Esbjerg HH
19 - 48 (7-23)

Tirsdag d. 28. marts gik turen til Snejbjerg Hallen, hvor 5. runde i Santander Cup skulle afvikles.

Modstanderen var Snejbjerg SG&I Håndbold, som ligger nr. 1 i Jyllandsserien. Der var omtrent 200 fremmødte i hallen, der gav en fin opbakning til hjemmeholdet og som forinden havde kunne nyde godt af mad samt et kampoplæg fra vores cheftræner Anders Thomsen. Der var også blå trøjer at finde blandt publikum, da medlemmer af fanklubben ligeledes havde fundet vej til hallen.

Kampen var en rigtig god mulighed for at få afprøvet nye aktioner og opstillinger, og det gav samtidig mulighed for at skåne nogle af de spillere, som har kæmpet hårdt i den seneste tid.

Med en sejr i tasken er vi videre i Santander Cup - lodtrækningen for 6. spillerunde finder sted i kommende uge.

TV MIDTVEST lagde vejen forbi - klippet kan ses her:
https://www.tvmidtvest.dk/herning/haandboldfest-mod-overmagten-i-snejbjerg 


Målscorer:
Sune Iversen, 9
Morten Jørgensen, 8
William Aar, 6
Emil Grønbech, 6
Mathias Jørgensen, 5
Arnar Hálfdansson, 4
Elvar Ásgeirsson, 4
Jesper Munk, 3
Marcus Mørk, 2
Sander Juel, 1