Sejr! Jonas Larholm glæder sig over et nyt lag! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
9. august 2022
Foto leveret af Photo-Andersen.dk
Ribe-Esbjerg HH mod Lemvig-Thyborøn 30-25 (13-12)

Nr. 8 og 9 fra sidste sæson spillede tirsdag træningskamp i Blue Water Dokken. Jonas Larholm satte ord på kampen:

”Vi starter for forsigtigt og langsomt i angrebet. Der er trukket håndbremse. Det giver for løse skud. Men vi løfter os. Efter de 2 første træningskampe satte vi i dag fokus på at få gang i kontraspillet. Vi scorer vel op til halvdelen af målene i første- eller anden kontrafase. Så det var fint at få lagt det lag på. Godt hjulpet af Ágúst i målet. Vi har en bred trup – og prøver fortsat forskellige konstellationer af. Vi skal have sat aftaler op. Så vi er klar, når sæsonen går i gang. Vi har en fantastisk stemning i truppen. Det er sjovt at komme på arbejde hver dag”.

Ronnie Nicolaisen og Marcus Mørk var fortsat ude med (mindre) skader. I et stærkt kollektiv skal det alligevel fremhæves: Ágúst Elí Björgvinsson stod i målet med fornemme 46 %!!! Var ikke mindst forrygende på stregskud.

Morten Jørgensen fik første ligasæson ødelagt med en skade. Han er nu i gang med den første reelle ligasæson. Morten scorede 5 på 5 – det ene teknisk flottere end det andet. Og lige så vigtigt: Forudseende, flot forsvarspil. Sune og Morten på venstre fløj er to unge, lokale drenge, der vil og kan!


Målene blev scoret af:
Andreas Søgaard 6
Morten Jørgensen 5
Magnus Haubro 4
William Aar, Mathias Jørgensen og Simon Birkefeldt 3
Jonas Larholm og Marcus Dahlin 2
Elvar Ásgeirsson og Sune Iversen 1


/Lars L