Selvfølgelig går Ribe-Esbjerg HH efter revanche! REHH møder KIF Kolding i Blue Water Dokken den 15. dec. kl. 18.30 | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
13. december 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Ribe-Esbjerg HH fik klø i Kolding i første turneringshalvdel. En kamp, der gjorde ondt. Men det var dengang! De senere uger har Anders Thomsens mandskab skruet op for niveauet. Sidst med sejren i Silkeborg. Vores anfører Mathias Jørgensen forventer en nervepirrende kamp mellem 2 hold, der har haft en svær første halvdel af sæsonen – og hvor vigtigheden af point fylder meget:

Vi har i den sidste periode udelukkende fokuseret på, ”at lægge alt i puljen” – at alle på holdet giver alt, hvad de kan til fællesskabet. Og så kigger vi på måltavlen derefter. Jeg håber, at vi kan ride videre på vores bølge af gåpåmod – og gode resultater. Vi vil virkeligt gerne have revanche mod KIF”.

Begge hold kommer med friske sejre. KIF over SønderjyskE hjemme og REHH over Bjerringbro-Silkeborg ude. REHH går ind til kampen med et 2 points forspring. Vi ønsker god kamp!


/Lars L


Billetter til kampen kan kun købes i vores billetsalg online - der vil intet dørsalg være.

Billetterne kan købes frem til kl. 17:30 på kampdagen via linket her → Billetsalg 
- Ønsker man plads ved Fanklubben henviser vi til C3

Match Partner: Moldow



Bold Partner: Misena