Sidste hjemmekamp gav nederlag | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
25. april 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Det var tydeligt for enhver, at der ikke var det store på spil i lørdagens sidste kamp i kvalifikationsspillet. REHH-holdet havde gjort deres forarbejde og vundet puljen efter sejren på Mors. Fredericiaspillerne endte med at sejre 29-31. De virkede ganske enkelt mere motiveret og vandt fortjent til slut 29-31 (16-14).

Kristian Kristensen virkede relativ fattet efter kampen:

“Normalt findes der ikke ligegyldige kampe, men lige præcis i dag var vi tæt på en af slagsen. Vi gjorde vores arbejde og vandt kvalifikationsspillet. Fremfor at analysere på kampen, vil jeg hellere benytte lejligheden til at ønske spillerne, der skal videre held og lykke. Et ekstra skulderklap til Mathias Madsen der som altid har leveret et stykke professionelt arbejde, og nu skal fokusere på den civile karriere. Endeligt et kæmpe klap og respekt til de frivillige, sponsorer, adm., staben og ikke mindst ledelsen, der kæmper en brav kamp for at for at få “klaveret” til at spille”, slutter træneren.

Tilbage står en pokalkamp mod HEI/Skæring d. 8 juni på udebane, hvorfor der trænes videre efter en lille uges ferie.

Målscorer:
Lasse Uth, 5
Miha Zvizej, 4
Rúnar Kárason, 4
Mathias Jørgensen, 4
Kasper Kvist, 3
Nicolai Nygaard, 3
Daniel Ingason, 3
Besard Hakaj, 2
Jonas Larholm, 1 


Et kæmpe tak skal lyde til vores fans og trofaste sponsorer for denne sæson i HTH Herreligaen!