Sidste kamp i kvalifikationspuljen er også et vemodigt farvel! - Ribe-Esbjerg HH møder Fredericia HK lørdag den 24. april kl. 14.30 | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
22. april 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Den overbevisende sejr over Mors-Thy i lørdags betød fastholdelse af 9. pladsen i grundspillet og en økonomisk gevinst på 75.000 kr.

Før sidste kamp i kvalifikationspuljen mod Fredericia er der ingen grund til at spekulere mere over hvad?…hvordan?…hvorfor?… i relation til slutspilpladsen, der lige netop glippede.

Der er noget endnu vigtigere på spil: For det er vemodigt at skulle tage hjemmebaneafsked med en gruppe dedikerede, kompetente personligheder, der nu fortsætter i nye klubber i Danmark, Sverige, Island, Tyskland og Frankrig. Det er de positive oplevelser, og det altid gode humør i træning og dagligt samvær, vi husker.

Og lad så truppens fællesskab vise Fredericia HK, hvorfor REHH vandt kvalifikationsspillet!

Holdet spiller den sidste vigtige kamp sammen på udebane i Santander Cup mod Hjortshøj-Egå fra 1. division, d. 8 juni - tidspunktet er endnu ikke fastlagt.


/Lars Lundgaard



Kampen livestreames på vores facebookside fra kl. 14:25 - grundet tekniske forhindringer vil livestreamen være uden grafisk indhold og kommentatorer.

♦ Vi advarer mod spam i kommentarfelterne! Livestreamen kræver ikke hverken et link eller personlige informationer - den er frit tilgængelig fra vores facebookside.