Spillerbudgetterne viser ansigt i slutspillet! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
2. maj 2022
Foto leveret af Photo-Andersen.dk
Fin REHH-kamp mod stærkere BSH endte 29-34

GOG, Aalborg, Skjern og BSH er i ligaens top-4 i sportsligt set up/spillerbudget. Det bliver formentlig de 4 hold, der mødes i medaljekampene. Og det kunne man godt se i søndagens kamp i Blue Water Dokken, hvor det var urimeligt, at unge Andreas Haagen ikke havde en makker i målet. Men desværre var Søren Rasmussen ude af kampen med en skade. Anders Tomsen oplevede en svær kamp:

”BSH stepper op i slutspillet og spillede på en hylde højere end os. De kommer bare med et enormt tungt tryk. Jeg har rost drengene for at kæmpe med alt, hvad de havde. Vi møder et hold med større kompetencer i forsvar og angreb. Og alligevel så får vi leveret en fin indsats”.

Mollerup var stærk. Torben Petersen og William Aar viste, at de efter skadesforløb er godt på vej. Mathias Jørgensen og Jonas Hald var effektive fra fløjen. 18-årige Sander Juel fik chancen og scorede fra stregen. Vi husker 29 gode mål!


/Lars L


Målscorer:
Jonatan Mollerup, 9
Torben Petersen, 5
William Aar, 4
Mathias Jørgensen, 3
Jonas Hald, 3
Miha Zvizej, 2
Jesper Lindgren, 1
Jonas Larholm, 1
Sander Juel, 1

Man Of The Match - sponsoreret af Butcher
Jonatan Mollerup

Match Partner:
Lolk

Bold Partner:
Cafe Danmark

Næste og sidste kamp på hjemmebane er lørdag d. 7. maj kl. 18:00, når Skanderborg Aarhus lægger vejen forbi Blue Water Dokken. 
Efter kampen vil der være samling på banen, hvor publikum kan tage afsked med de spillere, som skal ud på en ny rejse i næste sæson. Vi giver i den anledning en øl eller sodavand og det vil være muligt at få autografer. 

Billetterne til den sidste kamp på hjemmebane kan købes lige her frem til kl. 17:00 på kampdagen → Billetsalg