Stregspiller forlader truppen – for en kort stund | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
10. april 2022
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Vores stærke stregspiller, Miha Zvizej, rejste søndag afsted for at hjælpe det slovenske landshold videre til VM.

”Jeg glæder mig og håber på, at jeg kan hjælpe Slovenien videre til VM. Det er to mega hårde kampe, som vi skal spille mod Serbien i den kommende uge. Begge hold vil sindssygt gerne til VM. Jeg er selvfølgelig stolt og glad over at jeg fik opkaldet fra holdet – og jeg er klar til opgaven. Nu er det flere år siden jeg har spillet på landsholdet, så der er nye ansigter og en masse opdateringer som jeg skal i gang med allerede i dag”

Vi ønsker ham en god rejse - samt held og lykke med at bringe landsholdet videre.

Miha vender selvfølgelig stærkt tilbage til Danmark, og er klar til at melde sig under fanen, når slutspillet fløjtes i gang.