Super Cup i Dokken | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
15. december 2014

Når Super Cup fløjtes i gang lørdag den 20.12, kl 10 i Dokken er det med deltagelse af nogle af Danmarks bedste u14 hold krydret med SG Flensburg-Handewitt fra selvsamme storklub. Fra dansk side deltager AGF Håndbold, GOG og UH Esbjerg.
Der venter esbjergenserne en stor håndboldmæssig udfordring og oplevelse, hvor den mindste svigt på koncentration og vilje vil blive straffet af modstanderne. UH Esbjerg har tidligere mødt alle tre hold, såvel i tidligere sæsoner og i indeværende sæson. Her blev der spillet helt tæt.
Såvel UH Esbjerg som AGF har netop vundet deres respektive 1. Divisionspuljer og har dermed kvalificeret sig til den bedste række som løber af stablen efter jul. UH Esbjerg spiller endvidere torsdag ude mod Dybbøl i 1/8 finalen i Jysk Pokalturnering. Tidligere har holdet slået Billund og Fredericia HK i pokalturneringen.
En ting er sikkert: Der bliver masser af god ungdomshåndbold i Dokken på lørdag fra kl 10-18. Vel mødt.