Tam indsats. | Nyheder | REHH

18. august 2018

Fredagens kamp mod Århus Håndbold blev på alle måder en underlig affære. Det virkede som om vores spillere var udmattede og manglede energi. Den opmærksomme betragter vil måske anføre, at der stadig sidder spillere ude med skader, og at der stadig er spillere der er på skånekost i kampene. Rigtigt nok. Men det var der også i turneringen i Stuttgart og dernede gik det fint. Rigtig fint faktisk. Så selvom skader naturligvis er en del af forklaringen, så er det dog kun den halve sandhed. Energien var væk. Ganske enkelt.

Kampen i aftes startede ellers ret lig. Begge hold havde problemer med at komme til kvalificerede afslutninger i deres respektive angrebsspil, spillet var stift og langsommeligt og kontrafasen ikke-eksisterende. Det er altid vigtigt at tage udgangspunkt i det positive og det positive ved gårsdagens kamp var, at vores forsvarsspil endnu en gang fungerede upåklageligt, i hvert fald indtil et kvarter før tid. Særligt i første halvvej havde Aarhus problemer med at komme igennem til fornuftige afslutninger. Det var bestemt godkendt. Her fungerede flere spillere godt sammen, uanset konstellation.

Det var basale ting der ikke fungerede fremad banen. På trods af godt forsvarsspil var kontrafasen ikke med. I angrebet havde vi problemer med at få fart i bevægelserne og timing og rytme i spillet og lidt for ofte blev der brændt på en godt spillende Jens Fredgaard i Aarhus-målet.

I anden halvleg nåede vi op på 15-16. derefter stagnerede tingene og vi blev løbet over ende til sidst.

Spillertruppens tilstand og de mange skader og småskadede spillere betyder, at vi efter samråd med sundhedsstaben har besluttet at trække holdet fra kampene lørdag og søndag i Skjern. Kampen mod Holstebro tirsdag har meget høj prioritet. Det beklager vi overfor Skive, og vores unavngivne modstander søndag, men i vores nuværende situation er det det eneste rigtige.  

En ting skal slås fast. Kampen mod Aarhus var en træningskamp. Det er pokalkampen tirsdag ikke. Der skal vi finde REHH-dyderne frem igen.

/Sune Agerschou