Tim Winkler stopper i REHH | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
6. februar 2020
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Efter 3 sæsoner i Ribe-Esbjerg HH stopper målmand Tim Winkler i klubben til sommer, når hans kontrakt udløber. Den lokale Esbjerg-dreng startede karrieren i REHH’s moderklub, Sædding-Guldager, og har sidenhen spillet i Brabrand, Skjern, Ikast og HC Midtjylland. Nu fortsætter håndboldeventyret så andetsteds.

”Jeg vil gerne sige tak for de år, jeg har haft i Ribe-Esbjerg HH. Selvom noget af tiden desværre blev ødelagt af en skulderskade, så har jeg nydt at være i klubben. Jeg har kunne mærke, at der skulle ske noget nyt, og jeg glæder mig meget til det nye, jeg skal i næste sæson, MEN først skal målet med Ribe-Esbjerg HH opfyldes! Jeg vil også gerne sige tusind tak til de mange frivillige, der gør et kæmpe stykke arbejde i klubben og sidst men ikke mindst de sponsorer og tilskuere, der bakker op – bliv ved med det”.

Vi ønsker Tim al held og lykke fremover – og takker ham mange gange for hans indsats gennem årene i REHH, hvor Tim også har hjulpet til omkring målmandstræningen i ungdomsafdelingen.


/Anette Knudsen
Administrationschef