To på rundens hold og een topscorer | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
13. oktober 2014
Vi har igen fået to spillere på rundens hold efter den 8. spillerunde. Samtidig fører Matias Helt Jepsen stadigvæk statistikken over de mest scorende spillere i Boxerligaen.
De to er Sebastian Frandsen og Morten Vium Troelsen (billedet). For Sebastians vedkommende er det anden gang, han er udtaget, mens det for Morten er første gang i denne sæson.
Rundens hold udpeges af Divisionsforeningen på baggrund af en række statistiske oplysninger fra rundens kampe.
Rundens hold ser denne gang således ud. Tallet i parentes angiver, hvor mange gange spilleren har været på rundens hold:
Målvogter Ribe-Esbjerg HH Sebastian Frandsen (2)
Venstre fløj SønderjyskE Herrer Casper U. Mortensen (2)
Venstre back GOG Håndbold Minik Dahl Høegh (1)
Playmaker Aalborg Håndbold Morten Slundt (3)
Højre back Bjerringbro-Silkeborg Nikolaj Øris Nielsen (1)
Højre fløj Ribe-Esbjerg HH Morten Vium Troelsen (1)
Stregspiller Skjern Håndbold Thomas Klitgaard (1)
Matias Helt er noteret for 44 mål i 8 kampe, og han forfølges tæt af Casper Ulrich Mortensen fra SønderjyskE og Kasper Søndergaard fra Skjern Håndbold, der begge har nettet 43 gange i otte kampe.