Torben Petersen hædret sammen med Mikkel Hansen - Den kommende Ribe-Esbjerg-spiller har succes i Frankrig | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
31. maj 2021

        
I næste sæson rykker Nicolai Nygaard til den franske liga. Torben Petersen rejser den anden vej. Han flytter fra Istres til Ribe-Esbjerg HH. Og sponsorer og publikum har noget at glæde sig til.

I Frankrig er Torben Petersen netop blevet nomineret til én af ligaens 3 bedste venstre backs. De 2 andre er Paris-spillerne Ehalim Prandi og Mikkel Hansen. Intet mindre.

Har man fulgt Istres’ kampe, kan man gang på gang konstatere, at Istres’ topscorer hedder Torben Petersen. Og i sidste uge var han på rundens hold.

Ribe-Esbjerg HH siger farvel til mange stærke spillere efter pokalkampen den 8. juni. Hæderen til Torben Petersen i den stærke franske liga fortæller, at cheftræner Kristian Kristensen ligeledes har seriøse planer for holdet i næste sæson.

 

/Lars Lundgaard