Træningskampe | Nyheder | REHH

Orla Dahl
28. juni 2019
Når spillerne møder til 1. træning den 15. juli venter der en række træningskampe i optakten til sæson 19/20. Fra fredag den 2/8 til mandag den 5/8 deltager holdet i en træningsturnering i Stuttgart, hvor de møder så stærke hold som Nantes, Stuttgart og Füchse Berlin. Her bliver det til et gensyn med den tidligere REHH spiller Jakob Holm. Torsdag den 8. august gælder det ligarivalerne fra Lemvig-Thyborøn håndbold på udebane. Mandag den 12/8 spiller vi i Dokken med St. Hallvard fra Norge kl. 11.00. Fredag den 16/8 kl. 18.30 gælder det TM Tønder i Ribe fritidscenter og vi slutter af mod SønderjyskE lørdag den 17/8 i Arena Aabenraa kl. 15.30.

Lørdag den 24/8 kl. 20.00 spiller vi ottendelsfinalen i Santander CUP i Ribe Fritidscenter, inden vi starter turneringen i slutningen af august.