Uafgjort i Dokken 32-32 (16-18) | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
11. april 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Første kamp af tre blev spillet på hjemmebane mod Lemvig-Thyborøn Håndbold. Kampen blev målrig, på trods af fine målvogterpræstationer, så analysen var simpel. Forsvarene var udfordret hele vejen igennem.

7-6 spillet blev praktiseret i lange perioder af begge mandskaber, og det giver alt andet lige angriberne bedre vilkår. For REHH-holdet blev det til for mange fejl og upræcise afslutninger, og der skulle en toppræstation af Søren Rasmussen til for at redde det ene point i land. Prikken over i'et var straffekastredningen efter tid, der alt til trods, sørgede for at REHH-holdet topper nedspilsgruppen á point med Mors-Thy.

Netop Mors-Thy venter i næste kamp på udebane, lørdag den 17/4 kl. 14:00.

”Vi præsterede langt fra optimalt i dag og kæmper åbenlyst med at få de defensive pligter til at spille. Det virker ufokuseret, og det skal vi have rettet op i den kommende uge med en ny tilgang til dét at forsvare”, udtaler Kristian Kristensen


Målscorer:
Jonas Larholm, 8
Mathias Jørgensen, 7
Miha Zvizej, 4
Kasper Kvist, 4
Besard Hakaj, 3
Rúnar Kárason, 2
Nicolai Nygaard, 2
Simon Birkefeldt, 1
Magnus Søndenå, 1