Ugens Samarbejdspartner: Planet Huse | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
12. oktober 2020

Planet Huse sælger, producerer og bygger sommerhuse, og helårshuse, af træ i Danmark samt ferieparker i Tyskland. Virksomheden har eksisteret i 32 år og altid med kærlighed til god kvalitet og stærkt håndværk.

Deres værdier bygger på tryghed, tillid og troværdighed.

Planet Huses sommerhuse kan ses og opleves på de to permanente udstillinger i hhv. Middelfart og Roskilde.

Alle huse konstrueres og designes i Ribe. Det samme gælder for alle byggematerialerne, hvor vægelementerne bygges med beklædning, isolering samt døre og vinduer i produktionen i Ribe. Det gør arbejdet på byggepladsen meget hurtigere og effektivt.

Evnen til at se mulighederne med moderne faciliteter og teknologi, samt et effektivt produktions-flow med udgangspunktet i Ribe, kommer med erfaring og hjælpes godt på vej af en stab af engagerede og dedikerede medarbejdere.

Det er denne kombination, som gør Planet Huse til en stærk samarbejdspartner, når det gælder byggeri af fritidshuse.

Endvidere har de fået overrakt den velfortjente erhvervspris ”Succesvirksomhed 2019” for deres vækst og resultater i virksomheden.

Vi er stolte af at have Planet Huse som en af vores Hovedpartnere i klubben.