Velbesøgt arrangement før sæsonens første kamp | Nyheder | REHH

6. september 2018

Gårsdagens VIP arrangement foregik vanen tro i Carlsberg Loungen, hvor 300 mennesker nød en rigtig god og velsmagende buffet fra Posthuset og de sædvanlige lækre vine fra Scandinavian Wine, mens Aakjærs og Tarp Bageri forkælede VIP deltagerne i kampens pause.


Buffet fra Posthuset Esbjerg.

Formand Holger Refslund gav indledningsvist bestyrelsens syn og statement på den sæson, som ligger for døren. Han gjorde meget ud af at mane til tålmodighed i forhold til den massive tilgang af nye spillere. Det tager tid at spille et hold helt sammen, og det fulde potentiale får vi nok først udløst omkring juletid og derefter.

Aftenens toastmaster var som sædvanlig en veloplagt Sune Ahrenkiel, der præsenterede aftenens indlæg med præcision og humor. Cheftræner Lars Walther havde for første gang fornøjelsen af at møde klubbens sponsorer i en formel sammenhæng. Han blev interviewet inden kampen og udtrykte, at hovedudfordringen ved et nærmest nyt hold altid er at finde stabiliteten i spillet. Lars forventer dog, at vi om et par måneder har så højt et niveau, at vi kan spille os i slutspillet og gerne en plads blandt de 6 øverste, som er klubbens målsætning.

Eliterådsformand Sune Agerschou interviewer cheftræner Lars Walther forud for aftenens kamp

Dagens tipspræmier var sponsoreret af RC Company. 6 tippede havde korrekt gættet, at REHH ville tabe med en enkelt pind. Der er derfor blevet trukket lod blandt de rigtige tippere.  De tre vindere kontaktes direkte:

1.pladsen Birgit Jerne

2.pladsen Tina Foged

3.pladsen Brian Sørensen

Fra klubbens side skal der lyde en stor tak til vores sponsorer til den flotte opbakning til sæsonens første hjemmekamp. Her tænker vi også på den loyale støtte under den intense og meget spændende kamp mod sølvvinderne fra Bjerringbro-Silkeborg. Vi håber, I kommer igen og bakker os op i hjemmekampen mod Aalborg torsdag den 13. september.


- Samt et stort tak til REHH Blue Hands! - Hvis du er en af REHH's trofaste fans, så meld dig ind i Blue Hands..! - Tjek dem ud her: Blue Hands.

 

/Anette Knudsen/ Cecilie Winther