Velkommen til Besard Hakaj | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
24. juli 2020
Foto leveret af Photo-Andersen.dk


Besard Hakaj, 30 år gammel, har indgået en 2-årig kontrakt med REHH, som har hentet ham fra Århus Håndbold. I sæson 2018/2019 var han flere gange på Rundens Hold, og én af tre nominerede til ”Årets Spiller”. En stærk stregspiller, som skal erstatte Lars Mousing.

Foruden Århus kan det nævnes, at han tidligere har været i klubber som Asker Skiklubb Herrer, Haslum HK, SønderjyskE, Skanderborg og HC Midtjylland.

Besard er født i Montenegro, men han har boet i Norge størstedelen af sit liv. De seneste mange år har han dog tilbragt i Danmark.

I håndboldens verden finder Besard inspiration fra Frank Løke, men i privatlivet er det sin far han ser op til, som har en intens disciplin og fabelagtige færdigheder i karate.

Omkring opstarten i den blå trøje, og forventningerne til den kommende sæson, udtaler Besard følgende:

”Jeg er meget tilfreds med modtagelsen jeg har fået i klubben, både af staben og spillerne. Jeg kan fornemme at klubben er ambitiøs og professionel, så jeg forventer jo at matche dét niveau, om Slutspil, Final Four og måske en top 5 placering. Uanset hvad, så glæder jeg mig til en ny sæson!”
 

/Julie Nicolajsen
Koordinator