Vi åbner for flere tilskuere | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
6. september 2020

Som man har kunne læse i diverse nyheder de seneste døgn, så har regeringen givet plads til flere tilskuere i sportens verden.

Dette betyder, at der nu kan lukkes flere ind i hallerne rundt omkring, såfremt man kan overholde restriktionerne. Dette har vi en forventning om at kunne efterleve.

I Blue Water Dokken vil der derfor til torsdagens kamp mod Aalborg blive åbnet op for mere end 500 i hallen. Der bliver åbnet for A-langsiden på den nedre tribune.
Vi har endnu ikke fået de nøjagtige vilkår og rammer for restriktionerne, men vi redegøre hurtigst muligt for, hvordan kampen afvikles under disse restriktioner.

Pladsen på billetterne skal der ses bort fra – det er KUN sektionen på billetten som gør sig gældende.
Når man har fundet sin sektion udvælger man sig en plads, der ikke er tildækket, og bliver siddende på denne under hele kampen. 

Vi sørger for, at der er mulighed for afspritning, afstandsmarkering mv. og appellerer til publikum om at følge de gængse regler for forebyggelse af Covid-19.
Følg venligst anvisningerne fra REHH´s personale, således at vi sikrer en god og smittefri oplevelse for alle.

Vi opfordrer derfor også til, at man så vidt muligt anvender Mobilepay som betalingsform.

I kan bestille jeres billetter lige her


/Bryan Kloster
IT- og billetansvarlig