”Vi har mange spændende spillere og kan slå alle!” | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
6. september 2022
 Ribe-Esbjerg tager til KIF Kolding d. 8. september kl. 20.30

Ágúst Elí Börgvinsson har spillet i KIF Kolding de sidste 2 sæsoner. Ágúst medgiver, at KIF har fået flere dygtige spillere i truppen – men de har også mistet store profiler. Han oplever, at KIF i høj grad bliver løftet af et stærkt hjemmepublikum. Alligevel ser han gode muligheder i kampen.

”Vi kan og skal overmatche dem mange steder. Vi skal vinde de mange små kampe i kampen. Det gælder målmandsduellen og forsvarspillet. Og i angrebet har vi mange spændende spillere, der kan gøre en forskel. Vi kan slå alle, når vi toppræsterer. Men det er der også mange andre hold i ligaen, der kan. Det lyder så enkelt, men vi har kvaliteterne til at hente point, hvis vi rammer dagen.”

På grund af en skade hos målmandskollega Ronnie Nicolaisen har Ágúst stået 60 min. i målet, i alle 8 træningskampe og 2 betydende kampe (Santander Cup og liga). På torsdag tager han endnu en tørn i 60 minutter.

Kampen mod KIF sendes på TV2 Play.


/Lars L


Næste hjemmekamp er d. 12. september, hvor vi byder Nordsjælland indenfor i Blue Water Dokken kl. 18:30.
Billetter kan købes lige her → Billetsalg 



Foto: Photo-Andersen.dk