”Vi kæmper jo bare for hinanden!” | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
12. december 2022

Ribe-Esbjerg HH – Skanderborg-Aarhus
29-28 (14-15)


Fem nederlag. Total nedtur i flere kampe. Ligaens mest formstærke hold kom på besøg i Ribe Fritidscenter søndag eftermiddag. 6 minutter før tid er stillingen 25-28. Ved slutfløjt 29-28. Kampens spiller, Jesper Lindgren, satte ord på:

Det er bare en 100 % slåskamp. Vi mangler alt for mange skadede spillere og en masse ressourcer. Men de af os, der var på banen, besluttede, at den skulle køre afsted med alt, hvad vi havde.  De 2 point mod ligaens formstærke modstander virker som 3. Med de mange skader blev jeg sendt op i angrebet, og det gik vist meget godt. Vi vendte bare tilbage på det normale niveau efter nogle svære kampe. Vi ved, hvad vi står for - når vi står sammen og kæmper for hinanden”.

Anders Thomsen havde kun én højrehåndet angriber klar. Magnus Haubro. Han spillede den bedste kamp i REHH-trøjen. 60 minutter som styrmand i angrebet. Med helt nye makkere - som bl.a. Jesper Lindgren. Haubro spillede tålmodigt, klogt, med få fejl, tempo, fine scoringer og evnen til at gøre andre gode. ”De andre” var Jesper Lindgren, Simon Birkefeldt (også sæsonens bedste kamp), Mathias Jørgensen, Sune Iversen, Andreas Søgaard – og Ronnie Nicolaisen i målet de sidste 6 minutter. Dejligt at opleve, at vores målmænd kan være kampafgørende.

Roser til trænerteamet Anders Thomsen og Jesper Holm for et forsvarsspil, der holdt et stærkt SAH-angreb i rimeligt greb. Og så turde Anders spille med alt, hvad han havde.


/Lars L


Målscorer:
Simon Birkefeldt, 6
Jesper Lindgren, 5
Magnus Haubro, 4
Mathias Jørgensen, 4
Sune Iversen, 4
Andreas Søgaard, 3
Marcus Dahlin, 1
Morten Jørgensen, 1
Arnar Hálfdansson, 1

Målvogtere:
Ronnie Nicolaisen, 44,44% 
Ágúst Elí Björgvinsson, 28,00%


Man Of The Match: Jesper Lindgren

 Man Of The Match er sponsoreret af Ho Ferie- og Aktivitetscenter. Jesper er sponsoreret af Phønix Tag Grønland A/S og Jørgen Hansen Biler A/S


Match Partner:
 


Bold Partner