Vigtig udekamp i Ringsted | Nyheder | REHH

Anette Knudsen
8. marts 2019
Foto leveret af: Photo-Andersen.dk

Mandag aften skal Ribe-Esbjerg HH forsøge at gentage de sidste par udekampes sejre. Turen går til Ringsted, som pt. ligger sidst i ligaen – men dog stadig med reel mulighed for at undgå den direkte nedrykning. Det kræver dog, at der kommer nogle points på kontoen snarest. Ringsted kigger nok særligt på hjemmekampene mod Ribe-Esbjerg HH og Lemvig-Thyborøn. Og noget tyder på, at det er med rette. I den omvendte kamp i Ribe var tilskuerne i hvert fald vidne til en meget tæt kamp. Faktisk var det Ringsted, der sad på de første 3/4 af kampen, inden Ribe-Esbjerg HH fik styr på sagerne og kørte en to-måls sejr hjem.

Begge hold har kolossalt meget at spille for. Sådan er det. I skrivende stund ved vi ikke, hvordan kampen mellem Mors-Thy og SønderjyskE er gået, men uanset udfaldet af den kamp så har udekampen i Ringsted vital betydning for REHH’s bestræbelser på at komme i slutspillet. Der er ingen tvivl om, at der venter tilskuerne og seerne hjemme i stuerne en spændende forestilling.

/Sune Agerschou