Vores modstander til Santander Cup 1/8-finalen er fundet | Nyheder | REHH

14. juni 2018
Photo-Andersen.dk
Opdateret d. 22/6-18


Vi spiller mod TTH Holstebro tirsdag d. 21. august kl. 19:00 og kampen spilles i Centex IT Arena, så sæt kryds i kalenderen! ;) 


D. 14/6-18

Onsdag eftermiddag blev der trukket lod til 1/8-finalerne i Santander Cup og seedningslaget så således ud: 

Seedningslag 1 – hjemmebane:

Rækker Mølle KFUM, HK Give Fremad, SUS Nyborg, Team Sydhavsøerne, Ribe-Esbjerg HH, Mors-Thy Håndbold, Skanderborg Håndbold og SønderjyskE-Herrer. 

Seedningslag 2 – udebane:

Bjerringbro Silkeborg, TTH Holstebro, Skjern Håndbold, Aalborg Håndbold, Århus Håndbold, KIF Kolding, GOG Håndbold og Nordsjælland Håndbold.

Dermed bliver 1/8-finalen den første kamp i sæson 18/19 med vores nye hold og endda også vores første hjemmekamp. 
Vi var de sidste der blev trukket op ad bowlen fra seedningslag 2 og efterhånden som Skjern Håndbold, Aalborg Håndbold, Nordsjælland Håndbold osv. blev trukket op og vi kunne sidde og krydse af, måtte vi indse at vi får et revancheopgør uden lige fra årets Final4 i Holstebro!
Modstanderen bliver TTH Holstebro og det gør stadig lidt ondt, at tænke tilbage på de sidste sekunder i semifinalen til Final4. Først udligner Jacob Holm til 25-25 med ca. 7 sek. tilbage og vi alle brød ud i et kæmpe jubelbrøl, hvorefter Vignir Svavarsson fra TTH Holstebro slukker lyset i os, da han kaster bolden i vores mål direkte fra midten, hvor Tim Winkler var vanvittig tæt på, at have fingrene på bolden i sin spurt fra bænken. Så nu gælder det revanchen og vi glæder os til at starte op igen og forhåbentlig foran en fyldt hal i Ribe, der kan hjælpe os på vej! Datoen er endnu ikke fastsat, men kampen skal senest være afviklet søndag d. 26. august. 

Herrernes 1/8-finaler ser således ud:

Rækker Mølle KFUM - Århus Håndbold
SUS Nyborg - Aalborg Håndbold
Skanderborg Håndbold - Skjern Håndbold
SønderjyskE - Herrer – Bjerringbro-Silkeborg
HK Give Fremad - GOG Håndbold
Team Sydhavsøerne - Nordsjælland Håndbold
Mors-Thy Håndbold - KIF Kolding
Ribe-Esbjerg HH - TTH Holstebro