Status fra U21 lejren - Tillykke med sølvmedaljen! | Nyheder | REHH

Anette Knudsen
20. juli 2017

 Opdateret d. 31/7-17

Søndag d. 30/7-17 var det finale tid for det danske U21 landshold. Her var de så tæt på, som man overhovedet kan være på at nuppe en VM titel. Desværre lukkede den spanske keeper helt af i de afgørende minutter og de måtte derfor se sig slået 38-39 efter forlænget spilletid, så spanierne i stedet endte med den fornemme titel. Trods resultatet, må man sige de danske U21 drenge har klaret det vildt flot og der skal lyde et kæmpe stort tillykke med sølvmedaljen! :) 

Lørdag d. 29/7-17 spillede det danske U21 landshold sig i VM-finalen efter de slog Frankrig med 1 mål efter en vanvittig spændende kamp! 

Torsdag d. 27/7-17 slukkede det danske U21 landshold drømmene for Rusland ved dette VM og udlever nu selv drømmen om at nå en finale! De endte med at spille sig i semifinalen med en sejr på 34-27 over Rusland og kan nu se frem mod en semifinale, hvor Frankrig venter i morgen, lørdag. Kampen spilles kl. 17:30, og I kan se kampen via dette link: http://po.st/FB_U21live 

Selvom de danske drenge nu er i semifinalen er vi dog ikke glade for alt, hvad denne kamp medførte sig. Vores back Nicolai Enderleit måtte udgå af kampen tæt mod slutningen, hvor han røg i gulvet og slog hovedet efter et sent skub af det russiske forsvar. Enderleit blev båret fra banen og kørt på hospitalet. Enderleit har desværre pådraget sig en hjernerystelse og han har derfor spillet den sidste kamp til VM i Algeriet. Derfor må Lasse og resten af U21 drengene nu selv klare Frankrig i semifinalen lørdag og vi ønsker dem alt held og lykke. 

Onsdag d. 26/7-17 spillede det danske U21 landshold sig i kvartfinalen til VM i Algeriet. Her slog de danske U21 drenge Norge i ottendedelsfinalen med cifrene 34-27. Nikolaj Enderleit kom på scoringstavlen 5 gange i denne kamp. Nu venter Rusland i kvartfinalen, der spilles i aften kl. 21:45 dansk tid. 

På trods af et nederlag til Frankrig i den sidste puljekamp er U21 nu videre til 1/8 dels firalen, hvor de i morgen kl. 20.45 lokaltid møder Norge. Kampen kan følges via livestream: http://po.st/FB_U21live 

Den 4. gruppekamp var mod naboerne fra Sverige. Også her blev det til en dansk sejr - 33-25. 

Den 3. kamp endte med en storsejr på 36-26 over Qatar, hvor Nikolaj Enderleit stod for 4 mål, mens Lasse Nikolajsen lavede 3. 
Dagen efter var modstanderen Egypten, og her vandt Danmark 20-26. Også her kom både Nikolaj og Lasse på måltavlen med henholdsvis 3 og 2 scoringer.

En dårlig afslutning på 1. halvleg blev dyr for det danske U21 landshold til den første kamp ved VM i Algeriet. Kampen endte med et nederlag på 30-33 til Slovenien. Nikolaj Enderleit havde en stor rolle i kampen og nåede da også op på 5 scoringer. Lasse Nikolajsen lavede 3 mål.