Elvar skal igen på farten for Island | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
21. april 2023
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Elvar Ásgeirsson er i gang med et fint forår for Ribe-Esbjerg HH.


Han kæmper i midterblokken i forsvaret, scorer flittigt og fodrer stregen. Han har i mange kampe præsteret som én af REHH’s bedste spillere.

Derfor er det ikke overraskende, at Elvar i næste uge igen skal på tur med det Islandske landshold. Øboerne skal forsøge at kæmpe sig til EM i januar 24. Det bør være overkommeligt. Elvar og de islandske venner skal en tur til Israel – og derefter møde Estland på hjemmebane.

Selv om ugen kommer til at stå på lufthavne, hoteller og håndboldhaller er vi i REHH sikre på, at Elvar glæder sig til at repræsentere sit land endnu en gang. Vi siger: Tillykke med æren og held og lykke i begge kampe!


/Lars L