Esbjerg Kommune og REHH inviterer til gratis håndbold | Nyheder | REHH

13. december 2017
Lørdag d. 23. december spiller vi årets sidste hjemmekamp i 888Ligaen. Her kommer Mors-Thy på besøg kl. 16:05 i Centex IT Arena, Sportsvej 8, 6760 Ribe. 
Da det er lillejuleaftensdag har vi valgt i samarbejde med Esbjerg Kommune at der er gratis entré til kampen og vi får brug for din opbakning fra lægterne så vi forhåbentlig kan gå til jul med to ekstra point på kontoen. 

Udover gratis entré vil der fra kl. 15:00 blive serveret æbleskiver med gløgg til de første 300 fremmødte - det er da lige til at komme i julestemning af! :) 

Selvom der er gratis entré til kampen skal du sikre dig en billet. Enten ved at hente den online her på hjemmesiden fra på fredag d. 15. kl. 15:00 hvor billetsalget åbner, eller hente en billet ved billetsalget på selve kampdagen fra kl. 15:00 - såfremt der ikke bliver udsolgt inden.
- Hvis dette skulle ske, vil det blive skrevet på div. platforme. Så følg med på vores Facebook, Instagram eller her på hjemmesiden og hold dig opdateret.  

Er alle siddepladserne røde i hallen er det fordi alle siddepladser er væk og der skal derfor vælges ståpladser for resten :) 

Rigtig glædelig jul og på gensyn i Centex IT Arena:)