Jacob Holm er kommet på Årets hold for 2. år i træk | Nyheder | REHH

22. maj 2018

Årets hold i grundspillet er netop blevet offentliggjort og på holdet kan man finde to gengangere fra holdet sidste år. Den ene er stregspilleren Bjarte Myrhol fra Skjern og så vores egen Jacob Holm! Jacob blev også kåret som Årets Spiller i Ribe-Esbjerg HH igen i år og når man tager hans sæson i betrækningen, så kan der vist heller ikke herskes nogen tvivl om hans plads på Årets hold og kåringen af Årets Spiller (læs artiklen her).

Han er den spiller der ligger ubetinget højest på MEP-listen (mest effektive spiller) med hele 94,09 over 26 kampe, hvor f.eks. Johan Meklenborg fa NSH ligger på 2. pladsen med en MEP på 88,77. Derudover har Jacob været medvirkende i 246 af vores mål, hvoraf de 100 af dem er assist og de 146 er mål Jacob selv har smækket ind i netmaskerne. Dermed er Jacob repræsenteret på alle "de gode" top 10 lister i grundspillet i 888ligaen, dog med undtagelse af listen med antal udvisninger og den over keeperne. (Top 10 listerne kan ses her.)

Men med den indstilling han har til træningen og sit fokus på at blive bedre og bedre er denne plads på Årets hold fuldt fortjent.


Her kan I se hele Årets hold for sæson 2017/2018:

All Star holdet efter grundspillet:

Målvogter: Torbjørn Bergerud, TTH Holstebro, 49,50 MEP

Venstre fløj: Lasse Uth, Nordsjælland Håndbold, 68,0 MEP

Venstre back: Jacob Holm, Ribe Esbjerg HH A/S, 94,1 MEP

Playmaker: Johan Meklenborg, Nordsjælland Håndbold, 86,2 MEP

Højre back: Nikolaj Øris Nielsen, Bjerringbro-Silkeborg Elitehåndbold A/S, 82,7 MEP

Højre fløj: Kasper Emil Kildelund, TTH Holstebro 50,40 MEP

Stregspiller: Bjarte Myrhol, Skjern Håndbold 85,6 MEP