Jacob udtaget til EM-bruttotrup | Nyheder | REHH

Johnny Tauman
5. december 2017

Hvert EM-hold skal udtage en bruttotrup på 28 spillere til slutrunden i januar senest i dag. Landstræneren Nikolaj Jacobsen har til EM-bruttotruppens 13 bagspillere medtaget Ribe-Esbjerg HH´s Jacob Holm. Et flot skulderklap til den unge esbjergenser at komme med i gruppen, der bla. tæller prominente spillere som Henrik Møllgaard, Mads Mensah, Mikkel Hansen etc.

Foto: Photo-Andersen.dk  Jacob kæmper indædt i samtlige situationer
- Jeg synes, det er en spændende bruttotrup, der indeholder en god blanding af unge og erfarne spillere. Truppen er sammensat, så vi er bedst muligt dækket ind i forhold til eventuelle skader på de forskellige positioner, siger Nikolaj Jacobsen i en pressemeddelelse.
EM-BRUTTOTRUPPENS BAGSPILLERE
Niclas Kirkeløkke, GOG
Nikolaj Markussen, Bjerringbro-Silkeborg
Rasmus Lauge, SG Flensburg-Handewitt
Henrik Møllgaard, PSG Paris
Mads Mensah, Rhein-Neckar Löwen
Mikkel Hansen, PSG Paris
Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf
Michael Damgaard, SC Magdeburg
Jacob Holm, Ribe-Esbjerg HH
Martin Larsen, Aalborg Håndbold
Peter Balling, TTH Holstebro
Lasse Møller, GOG
Andreas Holst Jensen, Aalborg Håndbold
EM SPILLES I KROATIEN
Om 39 dage spiller de danske håndboldherrer deres første kamp ved EM-slutrunden i Kroatien. Danmark skal i Gruppe D skal op imod Spanien, Tjekkiet og Ungarn.

foto: Photo-Andersen.dk  Ofte må modspillere anvende ulovlige midler for at holde Jacob, der kvitterer med flot benstilling.
Jacob Holm er en komplet spiller – han står godt i forsvaret og har samtidig den vildskab, der kan være med til at vinde kampe. Jacobs skud repertoire er kæmpestort – og ofte scorer han mål med modstandere hængende på ryggen. Jacob har været anvendt på mange pladser på det skadesramte Ribe-Esbjerg HH hold – og har gjort det fremragende. Nu lysner det - og snart kan Jacob få sin optimale plads tilbage.
Stort tillykke med udtagelsen!