Jonathan Würtz rykker til Ribe-Esbjerg HH | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
23. november 2023
Foto leveret af Photo-Andersen.dk



24-årige Jonathan Würtz var som 18-årig – som U21 landsholdets yngste spiller - med til at vinde VM sølv. I finalen mod Spanien, der blev tabt efter omkamp, scorede Jonathan 6 mål. Det også i bogstaveligste forstand store håndboldtalent (198/105) satte i alt 45 ungdomslandskampe ind på CV’et. De sidste 4 år har været med kontrakt i Skjern. I sidste sæson, hvor han i en halvsæson var udlånt til Lemvig-Thyborøn, blev det til 60 mål. I denne sæson står den igen på forsvar. Og det ønsker Jonathan at ændre på:

Jeg ser meget frem til skiftet til Ribe-Esbjerg. Jeg er virkeligt motiveret. Og er sikker på at REHH er det perfekte match for mig lige nu. Jeg ser mig selv som en 2-vejs spiller med et stort potentiale, og det er jeg sikker på, at jeg kan få indfriet i REHH”.

Cheftræner Anders Thomsen er enig. Han vurderer, at Jonathan Würtz har en masse at byde ind med i begge ender af banen:

Jonathan har store kompetencer i den defensive del af spillet. Han har i længere tid været en central del af det Skjern forsvar, som har givet Bonde i målet gode betingelser. Jonathan evner at spille afventende med paradespillet - og kan bevæge sig op i banen og spille fysisk.

Vi ønsker imidlertid også at udnytte hans kompetencer i angrebet. Med udsigten til at flytte fra ”fuld tid i forsvaret” i Skjern til mindre forsvarstid og mere tid som tovejs-spiller - så ser jeg frem til at implementere Jonathans offensive kvaliteter i vores spil. På et hold, hvor vi har flere gode spillere på positionerne, passer Jonathans ønske om at være med offensivt rigtigt godt ind i strategien om, at vi skal kunne spille med rotation og forskellighed.”

Ribe-Esbjerg HH og Jonathan Würtz har indgået en 2-årig aftale for 2024-26.


Claus V. Madsen
Direktør