Lokalopgør i 1/4-finalen | Nyheder | REHH

Anette Knudsen
30. august 2017
Søren Tau i infight med Nikolaj Enderleit, der i denne sæson er skiftet til REHH fra netop TM Tønder
Der er et rigtigt lokalopgør i vente, når Ribe-Esbjerg HH møder TM Tønder i 1/4-finalen i Santander Cup. Umiddelbart en ønskelodtrækning for REHH da TM Tønder må betragtes som den nemmeste vej til Final 4, taget de resterende hold i turneringen i betragtning. På papiret er REHH favoritter, men det er også værd at bemærke, at TM Tønder slog BSV ud i 1/8-finalen. Der venter derfor en hård og spændende kamp for at gå videre til Final 4. 

Kampen spilles tirsdag den 17. oktober kl. 18.30 i Blue Water Dokken, Esbjerg. TV2 Sport viser ligeledes kampen.

De øvrige opgør i Santander Cup ser således ud:

- Aalborg Håndbold vs KIF Kolding København
- TTH Holstebro vs Skjern Håndbold
- GOG vs Århus Håndbold