Mads Aarhus bider sig fast på U-landsholdene! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
8. januar 2024
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Det blev til sølvmedaljer med U 19 landsholdet sidste sommer. Nu er REHH’s 18 -årige højre fløj, Mads Aarhus udtaget til U20 landsholdets træningssamling.

U20 holdets træner Simon Sørensen har samlet holdet 7.-12. januar i Fredericia – og i ugens løb spilles der træningskampe mod de to 1. divisionsklubber Grindsted og HC Midtjylland.

Mads er i gang med det første år af en 3-årig aftale med REHH. Han færdiggør gymnasiet i Ribe, træner med ligaholdet en gang om ugen - og spiller på Ribe HK’s U19 hold. Fra sommeren 2024 træder Mads fuldtids ind på ligaholdet som højre fløj sammen med Mathias Jørgensen.

Det kommer ikke bag på os, at han har bidt sig fast på ungdomslandsholdene. Vi ønsker for Mads Aarhus en rigtig givende landsholdssamling.


/Lars L