Nej, nej, nej!!! Fornem flot fight! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
13. november 2022

Aalborg Håndbold – Ribe-Esbjerg HH 29-28 (14-15)


For 2 uger siden: Sidste sekunds nederlag på udebane mod GOG. Lørdag eftermiddag i en fyldt hal i Aalborg: Sidse sekunds nederlag til Mikkel Hansen og Co. Og det var ikke bare ”de stærkeste trækker alligevel fra til sidst”. Sådan blev den kamp ikke afsluttet. Det var – som i Gudme – stolpe ud. Og et på èn gang tilfreds og dybt skuffet REHH-mandskab efter kampen. Sådan skal det være. Som Anders Thomsen fortalte efter kampen:

Det forløb præcis som vi planlagde. Lad dem få fløjene og langskuddene. Og så står vi kompakt i forsvaret – skubber dem ud på distance. Ronnie og Àgùst i målet leverer 100% på den dagsorden. Det var en superflot indsats af hele teamet. Vi kunne fortjent være rejst hjem med point. Nu rejser vi hjem med bevidstheden om, at vi ved, hvad vi vil. Og at vi langt hen ad vejen kan gennemføre det”.

Jesper Lindgren, Magnus Haubro, Elvar Asgeirsson og vennerne arbejdede fantastisk i forsvaret. Vores 2 målmænd var fremragende – vandt målmandsduellen. Kollektivet satsede! Kollektivet var SÅ tæt på!


/Lars L


Målscorer:
Jonas Larholm, 6

Elvar Ásgeirsson, 4
Marcus Dahlin, 4
Andreas Søgaard, 3
Magnus Haubro, 3
Mathias Jørgensen, 2
Morten Jørgensen, 2
Sune Iversen, 2
Jesper Lindgren, 1
Simon Birkefeldt, 1


Næste hjemmekamp er i Blue Water Dokken d. 22. november, hvor vi møder TTH Holstebro kl. 18:30
Billetsalget åbner d. 15. november

Først har vi dog endnu et opgør på udebane, d. 16. november kl. 19:00, mod Mors-Thy i Sparekassen Thy Arena | Mors.






Foto: Photo-Andersen.dk