Pelle tog over | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
26. juli 2015
I første kamp mod Chile var Pelle Schilling blandt de mest scorende med seks mål. I kampen mod Algeriet var det Jacob Holm, der toppede med otte mål, og i den seneste kamp mod Argentina har Pelle Schilling som topscorer lavet ni mål. Jacob scorede to gange i den kamp, så vi kan glæde os over, at vores drenge gør det rigtigt godt ved VM for U21-hold i Brasilien.

Pelle

Kampen mod Argentina endte med dansk sejr på 30-24 efter 14-13 ved pausen. Argentinerne kæmpede godt og kom på både 15-15 og 16-16 inden det danske hold lige markerede, hvem der var stærkest.
Nu venter Frankrig i gruppefinalen i gruppe C. Hverken Frankrig eller Danmark har sat point til. Kampen spilles søndag lokal tid.
Hvem Danmark skal møde i 1/8-finalen afhænger af resultatet mod Frankrig. Danmark kan tåle uafgjort og alligevel blive vinder af gruppen. Modstanderne i 1/8-finalen bliver enten Ægypten eller Norge.