Rasmus Bertelsen stopper i Ribe-Esbjerg HH | Nyheder | REHH

25. januar 2018

Efter adskillige år i REHH trøjen vælger forsvarsstyrmanden Rasmus Bertelsen at stoppe ved udgangen af indeværende sæson. En sæson han ikke har deltaget i, og en han nok ikke kommer til at deltage i grundet hans alvorlige akillesseneskade.

Eliterådsformand Sune Agerschou udtaler: ”Rasmus har været en utrolig dygtig forsvarsspiller for REHH igennem flere år og er den sidste spiller fra det hold som for år tilbage rykkede op i håndboldligaen. Desuden er han et utroligt sympatisk menneske, som er og altid har været meget afholdt i klubben. Rasmus har været skadet i efteråret og vil formodentlig også være det i resten af sæsonen. På trods af det har han fået en anden mulighed i en anden klub, hvilket vi i REHH har fuldforståelse for, at han har valgt at tage imod. Vi ønsker Rasmus det allerbedste i fremtiden.”