REHH sender 3 mand til landsholdssamlinger! | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
18. oktober 2023
Foto leveret af Photo-Andersen.dk



EM i herrehåndbold afvikles den 10.-28. januar 2024 i Tyskland. Der spilles derfor træningskampe overalt i Europa i den første uge af november.

Hos Ribe-Esbjerg HH er tre spillere kaldt ind:

Ágúst Elí Björgvinsson (48 landskampe) og Elvar Ásgeirsson (19 landskampe) er indkaldt til det islandske landsholds to træningskampe mod Færøerne, der er kommet stærkt på håndboldfronten de senere år.

I Sverige har man både indkaldt til en A- og B landsholdstrup. REHH-målmand Niklas Kraft er indkaldt til B–landsholdstruppen.

I REHH ønsker vi vores dygtige spillere tillykke med udtagelsen!


/Lars L