Ribe-Esbjerg HH forlænger med Sune Iversen | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
20. december 2021
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

20-årige Sune Iversen har i den første halvsæson som ligaspiller leveret 37 mål fra venstre fløj og mange fine præstationer. Cheftræner Anders Thomsen oplever da også, at Sune i den grad har grebet chancen, så det har været indlysende, at samarbejdet skulle forlænges.

”Sune har gennem hårdt arbejde og vedholdenhed bevist, at han kan begå sig på liganiveau. Hans speed i kontraspillet og hans spring kraft giver mange muligheder som afslutter. Det er de kompetencer, vi gerne vil bygge videre på. Jeg ser frem til fortsat at arbejde videre med Sune og følge hans udvikling i REHH i de kommende år”.

Sune Iversen fortæller, at han trives rigtigt godt i REHH.

”Trænerne har vist mig stor tillid og givet mig chancen i denne sæson. Jeg har været igennem en god udvikling i overgangen fra ungdoms- til seniorspiller i REHH. Jeg ser meget frem til at fortsætte i de kommende sæsoner”.

Aftalen løber frem til 30. juni 2024.


Claus V. Madsen
Direktør



Sune Iversen er i denne sæson sponsoreret af Skjern Bank og Coast