Ribe-Esbjerg HH henter målmand fra den svenske liga | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
7. juni 2023
Foto leveret af Photo-Andersen.dk

Ystads IK har gennem flere sæsoner været ét af topholdene i den svenske herreliga. I den netop afsluttede sæson nåede holdet til semifinalen i Slutspillet. 29-årige Niklas Kraft har båret trøje nr. 1 i klubben gennem 3 sæsoner.  Det har ligeledes givet international erfaring via deltagelse i European League. For cheftræner Anders Thomsen har det været en klar prioritet at styrke REHH på målmandsposten:

Det skyldes jo, at det desværre fortsat er uafklaret, hvornår Ronnie Nicolaisen er helt klar igen. Niklas Kraft har igennem mange år formået at holde et stabilt og højt niveau i den svenske liga. I tillæg har han i denne sæson haft stor andel i de gode præstationer, som Ystads IK har leveret i European League. Med tilgangen af Niklas styrkes betingelserne for vores defensiv og for Ágúst Eli Björgvinsson, som har stået med et stort ansvar i den netop afsluttede sæson”.

For Niklas Kraft er skiftet fra den svenske til den danske liga attraktivt:

”Jeg finder det meget spændende at blive en del af Ribe-Esbjerg-familien. Det er et hold med potentiale, og jeg har fået et rigtigt fint indtryk af alle, jeg har truffet i klubben. Jeg ser frem til at gøre mit yderste for at være med til at opfylde klubbens målsætning – og jeg glæder mig til at være med på den rejse!”.

Der er indgået en 2-årig aftale, 2023-25, med Niklas Kraft.


Claus V. Madsen
Direktør


Se mere om Niklas Kraft