Ribe-Esbjerg-profiler i genoptræning | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
8. januar 2024
Foto leveret af Photo-Andersen.dk


REHH’s playmaker Magnus Haubro blev skulderskadet i første træningskamp i juli – blev opereret – og har siden været i genoptræning. Forsvarskaptajn Jesper Lindgren var i kampen mod Aalborg 9. december så uheldig at få landsholdsmålmand Nicklas Landins fod ned over hånden i et kontraspil, hvor Jesper blev skubbet ned i feltet. Det medfødte en hurtig operation.

REHH’s fysioterapeut Søren Nielsen følger de to profilers genoptræning tæt. Magnus Haubro vurderer, at det går efter planen:

Jeg er begyndt at kaste med små bolde - og ellers er det en masse øvelser med elastik og vægttræning. Prognosen siger fortsat, at jeg måske kan være med fra marts - og så må vi tage den derfra.

Også Jesper Lindgren ser positivt på prognosen:

Operationen gik fint. Planen er, at gipsen fjernes dagen før, vi skal på træningslejr på Porto Santo. Hér kan jeg så genoptræne hånden sammen med sundhedsstaben. Forhåbentlig er jeg klar i løbet af februar”.

Vi ønsker de to markante REHH-profiler fortsat god genoptræning – og glæder os til at se dem på banen!


/Lars L


Truppen satte kursen mod Porto Santo fredag d. 5. januar og er hjemme igen d. 12. januar. Man kan følge med i træningslejren via vores sociale medier samt Primo Tours' instagram.