”Spillerne har i den grad lyst til at se opad!” | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
22. marts 2024
#SAMMENIRIBEESBJERG

TMS Ringsted – Ribe-Esbjerg HH
den 23. marts kl. 16.00


Siden starten af december 2023 har REHH’s ligahold været i nedadgående kurve. Fra ”næsten sikker Slutspil” for måneder siden, var alt pludseligt muligt, før forløsningen onsdag aften i Blue Water Dokken mod SønderjyskE.

Onsdagens drama var Jesper Holms første kamp som fg. cheftræner. Han byder ind på sidste kamp i Grundspillet, hvor begge hold er sikret Slutspil:

”Ringsted har – ud fra de vilkår de spiller under – præsteret utroligt flot over sæsonen. De spiller positiv, offensiv håndbold – og har altid varierende forsvars– og angrebskombinationer. De vil helt sikkert på hjemmebanen forsøge at udfordre vores rytme – og vi skal op på højt niveau for at få point med hjem.

Jeg er på ingen måder nervøs for, at vi slækker på intensentiteten, fordi vi nu kan kigge opad. Tværtimod forventer jeg, at det giver spillerne overskud, at de kan sænke skuldrene og se opad i tabellen – med ambitioner ind i Slutspillet”.

Kampen afgør i hvilken pulje, de to hold bliver placeret i Slutspillet.

Pulje 1: Nr. 1-4-5-8
Pulje 2: Nr. 2-3-6-7.

Afhængig af kampen i Ringsted og KIF vs. Skjern slutter REHH Grundspillet med en placering fra 6-8. 25 point i Grundspillet er fint. 27 point er endnu bedre!

Kampen spilles i Poul Christensen Arena, Ringsted Hallerne.


/Lars L


Sidste spillerunde afvikles på den måde, at alle hold spiller på samme tid. 

Programmet for i morgen, lørdag, vil være som følgende:

Aalborg Håndbold - Lemvig-Thyborøn
KIF Kolding - Skjern Håndbold
Skanderborg AGF - Bjerringbro Silkeborg
TMS Ringsted - Ribe-Esbjerg HH
SønderjyskE Herrer - TTH Holstebro
GOG - Mors-Thy Håndbold | Sendes på TV2 (der vil herfra være sekvenser fra de andre kampe undervejs)
Fredericia HK - Nordsjælland Håndbold

Vi glæder os til en lørdag med fuld tryk på håndbolden!


Ønsker du at se kampen fra lægterne? Så køb din billet her → TMS Billetsalg

Du kan også støtte REHH U19 i deres vigtige vigtige pokalfinale mod HC Midtjylland. Den spilles også i morgen, d. 23. marts kl. 12:30 på Vejle Idrætsefterskole. Der er gratis entré til kampen.