U18 fik flot debut i Kolding | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
2. oktober 2015
Vores unge talenter, U18, har været i Kolding og fået den bedst mulige start på turneringen i 1. division med en sejr på 29-24.

Ungdomstræner Mark Bendixen fortæller, at holdet vandt en kamp, hvor holdet faktisk førte fra start til slut.

- Vi var lidt spændte på, hvor vi stod, da vi har haft lang periode uden kamp. Vi rammer alt, hvad vi skal. Forsvaret stod rigtig godt med gode tacklinger, og forsvaret stod godt sammen. Det betød, at Rasmus Nielsen i målet stod en rigtig fin kamp med god hjælp af forsvaret.

- Vi spiller flot angrebskamp. Spillerne hinanden gode, og mange spillere byder ind. Spillerne er farlige på alle positioner og for trykket på både i kontra og det stationære spil.

- I det store hele lykkedes vi, og det er en stor forløsning at komme godt fra start, fortæller Mark Bendixen.

Nummer et og to i 1. division går til ligaen efter jul, mens nummer tre og fire skal spille kvalifikationskamp om den sidste plads. Sejren i Kolding var en god start på sæsonen på udebane.