Velkommen til René Villadsen | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
5. august 2020
Foto leveret af Photo-Andersen.dk


René Villadsen, 34 år og opvokset i Ølgod, har indgået en 2-årig kontrakt med REHH, hvor han skal fungere i en målmandsduo sammen med Søren Rasmussen.

Han har en masse erfaring bag sig med sine tidligere klubber som Skjern Håndbold, Mors-Thy, SønderjyskE, THSV Eisenach, MT Melsungen, SC DHFK Leipzig og senest Århus Håndbold.

Bestyrelsesmedlem Johnny Nim har tidligere udtalt følgende:
”Vi er glade for at kunne tilknytte en så rutineret målmand, der gennem årene har vist sit store potentiale i både ind- og udland i bl.a. den tyske Bundesliga. René er taktisk dygtig og meget stærk på igangsætning af kontrafasen. Vi får et stærkt makkerpar i ham og Søren Rasmussen”

Selv siger René dette om opstarten i den blå trøje:
”Jeg er blevet rigtig godt modtaget af mine nye holdkammerater. Det er helt fantastisk at kunne spille håndbold igen efter en lang pause under Covid-19. Vi har en rigtig god stemning på holdet, trods en hård opstart. Jeg synes, at træningsmiljøet er på et rigtig højt niveau, så hvis vi kan få alt det omsat, som vi går og laver til træning, til kamp - så går vi en FED sæson i møde”

 

/Julie Nicolajsen
Koordinator