William Aar forlænger med Ribe-Esbjerg HH | Nyheder | REHH

Julie Nicolajsen
9. november 2022
William Aar er i denne sæson sponsoreret af Sønderjysk Forsikring


I Ribe-Esbjerg HH er der stor tilfredshed med, at man er nået til enighed om at forlænge aftalen med William Aar. Anders Thomsen lægger vægt på, at man med aftalen fastholder endnu en vigtig brik og kontinuiteten omkring holdet:

”Williams potentiale er åbenlyst. Han rummer så mange spidskompetencer og individuelle færdigheder, som jeg ser frem til fortsat at arbejde med – og videreudvikle i vores kollektiv. Lige nu er der fuld fokus på, at William kommer styrket tilbage fra skaden i hånden, så vi efter VM-pausen kan have ham med på banen – og styrke holdet både defensivt og offensivt.”

William Aar fortæller, at han først og fremmest trives godt på holdet:

”Jeg føler, at der er gode forudsætninger for at udvikle mig som spiller i klubben. Jeg tror, at vi med den trup, vi har i dag, kan rykke Ribe-Esbjerg op på næste hylde i den danske liga.”

Ribe-Esbjerg HH og William Aar har lagt et år på nuværende kontrakt, så den først udløber i sommeren 2024.


Claus V. Madsen
Direktør