Årets frivillige fundet | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
17. marts 2016
I en organisation som Ribe-Esbjerg HH er det bydende nødvendigt, at der er en række frivillige, der træder til, når en række praktiske opgaver skal løses.
De frivillige arbejder - som navnet siger - uden at blive honoreret, og deres arbejdsopgaver spænder meget vidt, og det er meget forskelligt, hvor mange timer, de bruger på det. Men uanset, stiller de frivillige op, når der bliver kaldt på dem.
I halvlegen i kampen i Ribe mod Team Tvis Holstebro blev de frivillige hyldet, og årets frivillige blev kåret. I Ribe blev det Anton Enghave, der på det store billede hyldes af Orla Dahl, mens titlen som årets frivillige i Esbjerg faldt på Anne Witt.

De frivillige blev hyldet i Ribe.

Foto: Elkjaerfoto.dk