Benjamin Holm også med i VM-trup | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
19. december 2016
Vores egen Benjamin Holm er nu også udtaget til den bruttotrup, der samles i Idrættens Hus til en omgang træning inden landstræner Mogens Henriksen udtager de 14 U21-spillere, der skal med til VM-kvalifikationen i Rumænien.
I forvejen er vores Lasse Nikolajsen udtaget til bruttotruppen, der rummer 19 navne.
Træningssamlinen foregår fra den 2. til den 5. januar, hvorefter de 14 spillere, der skal repræsentere Danmark, rejser til Bukarest.
Her skal holdet i kvalifikationsturneringen møde Rumænien, Bulgarien og Sverige.
Holdet er tilbage i Danmark den 9. januar.