Trekløver tager sammen til Grønland | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
5. juni 2017

Benjamin Holm tager med Lasse Nikolajsen og Nikolaj Enderleit, når U21-landsholdet i dagene fra den 11. til den 19. juni tager til Grønland.

DHF har nemlig nu også udtaget Benjamin til den spændende tur.

I første omgang udtog DHF een trup, hvor Lasse Nikolajsen og Nikolaj Enderleit var utaget. Nu har DHF udvidet truppen med flere spillere, og blandt dem er Benjamin Holm.

Landsholdet samles i København, hvorefter turen går til Grønland. Her skal der spilles tre træningskampe mod det grønlandske A-landshold. Den 15. juni spilles der i Godthåbshallen, mens der den 16. og 18. juni spilles i Inussivik.