Centex sender fanbus til Skjern | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
1. maj 2017

Fanbussen triller igen torsdag den 11. maj, når ligaholdet tager til Skjern for at spille den første semifinale.

Det er firmaet Centex i Esbjerg, der er så flinke at sponsorere en bus til denne historiske kamp.

Bussen kører fra Ribe Fritidscenter klokken 18.30 og klokken 19.00 fra Blue Water Dokken (foran hallen). Der returneres umiddelbart efter kampen.

Billetter til bussen skal rekvireres på mail cw@rehh.dk, og billetterne uddeles ”så længe lager haves”. Det går som vanligt efter princippet ”først til mølle”.

Hvis man vil med fanbussen, skal man selv sørge for billet til selve kampen i Skjern Bank Arena.

Det sker ved at gå ind på hjemmesiden www.skjernhaandbold.dk

Der er reserveret pladser til REHH-tilhængerne i sektion D. Ved køb online koster billetter i kat. 1 150 kroner uanset, om man er voksen eller barn. I kat. 2 koster de 130 kroner uanset alder, mens ståpladser koster 70 kroner for voksne og 35 kroner for børn mellem 8 og 14 år. Børn under 8 år kan stå gratis.

Billetsalget åbner i morgen, tirsdag den 2. maj klokken 10.

Hvis man venter med at købe billetten ved indgangen, bliver der lagt 25 kroner på hver billet.