Det går godt for de unge | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
1. januar 2015
Det går rigtig godt i ungdomsafdelingen, hvor de helt små årgange har god tilslutning, og hvor U18 drengene ligeledes er en god historie.

Det fortæller ungdomstræner Mark Bendixen, der bl.a. skriver:

Efter en noget svingende start, og en anden runde kval, hvor finalen over Sønderborg blev vundet efter at have været bagud med 4 mål i slutfasen, til nu at skulle spille i U18 Ligaen efter jul.

U18 gruppen er ikke en stor gruppe men til gengæld en gruppe, som siden deres første små skridt på banen har holdt sammen og bevæget sig op igennem ungdomsrækkerne.

Der bliver trænet godt og arbejdet hårdt for sagen. De ting kombineret har gjort, at drengene nu skal spille i ligaen. En liga med stærke hold, som Århus, Aalborg, Kolding, Mors og Skanderborg.

Det store mål for ligaen er at gøre det så godt man kan i hver eneste kamp og løfte den enkelte spillers individuelle kompetencer, så vi kan lade spillerne glide ind i seniortiden med gode forudsætninger.

Pt. har seks spillere været en del af Ribe-Esbjerg HH’s ligatræning, hvor de virkelig bliver udfordret af vores ligaspillere men også får mulighed for at snuse til ligaholdets trænings kultur og danne sig et billede af hvad det kræver, at komme helt op på øverste hylde.

Oveni hatten har Lasse Nikolajsen, efter hårdt arbejde i træningslokalet, tilspillet sig en plads på U19 landsholdets tur til Frankrig i starten af januar 2015.

Så alt i alt går det meget godt i ungdomsafdelingen.

Rigtig godt nytår


Mark Bendixen