En god oplevelse | Nyheder | REHH

Hasse Jørgensen
12. maj 2017

Kære publikum

Søndag eftermiddag skal vi have en fest i Dokken. REHH spiller den vigtige 2. semifinalealekamp mod Skjern. Vi bliver rigtig mange, da der er udsolgt hus. Derfor vil vi gerne appellere til, at I viser hensyn og retter jer efter henstillinger fra vores vagter og frivillige personale, som vil gøre alt, hvad de kan for at give jer en god oplevelse - udover håndboldkampen selvfølgelig. 

Det er vigtigt, at sikkerheden er i top. Derfor er det forbudt at sidde på trapperne, selv om det kan være fristende.

Vær opmærksom på, at der ingen billetter er i løssalg. Så har du ingen billet, er der ingen grund til at tage til Dokken, men vi kan i stedet anbefale, at I går over og støtter byens fodboldhold, der spiller en meget vigtig nedrykningskamp på samme tidspunkt.

Vi glæder os til at tage imod jer og håber, vi sammen kan skabe en fantastisk kulisse i Dokken. Det har drengene fortjent!

Orla Dahl

Kampansvarlig.