Lørdagens træningskamp mod det tyske hold fra 2. bundesliga blev en fin kamp at komme i gang på.
Vores hold vandt kampen med 14 mål, og det tyske holds styrke stod ikke helt mål med de forventninger, vores cheftræner Claus Uhrenholt havde til holdet.
- Men det var en fin kamp at komme i gang på efter pausen. Alle vores spillere, der var til rådighed, fik spilletid, og vi fik øvet nogle kontraer. Og det var sjovere end at træne, lød det fra Claus Uhrenholt.
Morten Nyberg, Nikolai Neupart og Mathias Helt sad udenfor med småskavanker.
Holdet tager på fredag til Arendal i Norge for at spille tre træningskampe.
Fredag aften møder vi ØIF Arendal, og lørdag møder vi Cocks fra Finland og Redbergslid fra Sverige inden turen søndag går tilbage til Danmark.
Morten Nyberg ventes at være klar til den tur, mens Neupart sidder over med en fibersprængning i det ene lår. Mathias Helt er lidt usikker, idet han døjer med den ene fod og muligvis skal have en blokade i løbet af ugen. I givet fald er han ikke med.
Men det øvrige hold er klar til turen.
Fin kamp at komme i gang på | Nyheder | REHH
18. januar 2015
Facebook
Twitter
Instagram